'''2. verdenskrig''' var primrt en militrkonflikt i [[Europa (verdensdel)|Europa]] fra [[1939]] til [[1945]], og i [[Asien]] igennem det meste af 1930'erne og 1940'erne.

Krigen i [[Europa]] begyndte den [[1. september]] [[1939]] da [[Tyskland]] og derefter [[Sovjetunionen]] invaderede Polen, og sluttede den [[2. september]] [[1945]] med den officielle overgivelse af den sidste aksemagt [[Japan]] (fredsslutningen med Rusland kom frst i 1990erne). Krigen i [[Asien]] begyndte dog tidligere med den japanske invasion af Kina, og i Europa endte krigen tidligere med Tysklands betingelseslse overgivelse den [[8. maj]] [[1945]].

I [[Danmark]] varede 2. verdenskrig fra [[9. april]] [[1940]] til [[5. maj]] [[1945]], undtaget [[Bornholm]] der forblev under tysk kontrol flere uger efter Tysklands reelle kapitulation. Bornholms befrielse blev yderligere udsat da Russiske styrker blev landsat efter bombardamentet af Rnne og Nex der lagde de to byer de. Russerne havde kontrollen i nsten et r, men besluttede sig i sidste ende for at overlade Bornholmerne til dem selv.

Konflikten spredte sig til [[Afrika]], og inkluderede ogs begivenheder i Nord- og Sydamerika, samt en rkke store maritime slag.

Krigen var den strste militre konflikt i historien. Den omfattede s godt som hele verden, og der blev involveret flere lande end i nogen anden militr konflikt. En lang rkke nye delggelsesvben, kulminerende med [[Atomvben|atombomben]], blev anvendt. Trods navnet var dog ikke samtlige lande i verden involveret. Enkelte lande var ikke involveret, oftest da disse lande erklrede sig neutrale (som [[Irland]] - Irland leverede dog vigtige efterretninger til de allierede i forbindelse med [[d-dag]] og vigtige oplysninger om konvojerne i Atlanten til tyskerne) eller ikke havde nogen strategisk betydning (som [[Mexico]]).

Krigen havde strre civile omkostninger end nogen anden tidligere konflikt og der blev beget en serie af folkemord af en rkke af de deltagende lande, herunder Sovjet, Tyskland, Japan, USA og Storbritannien.

Massedrabene inkluderede massakrer p millioner af kinesere og koreanere af Japan, drab p jder, massive drab i [[Sovjetunionen]] og bombninger af civile ml i Tyskland og japanske byer af de allierede, foruden drab p omkring 2 millioner tyske civile og etnisk rensning gennem fordrivelse af hele den tyske befolkning fra den stlige del af Tyskland. I alt menes 2. verdenskrig at have kostet 50 millioner dde, flere end i nogen anden krig.

For en fuldstndig liste over deltagende lande, se [[deltagende lande i 2. verdenskrig]].

For en fuldstndig liste over antal omkomne, se [[omkomne i 2. verdenskrig]].

== Den europiske slagmark ==
=== Forudgende begivenheder ===
I Europa var forudstningerne for krigen tt forbundet med fremgangen for [[fascisme]]n, specielt nationalsocialismen i Tyskland. En kort gennemgang er i den sammenhng ndvendig for at forst, hvorfor nazisterne kom til magten. Den vsentligste forudgende begivenhed anses generelt for at vre 1. verdenskrig (1914-1918). Under [[1. verdenskrig]] blev Tyskland, under den ultra nationale kejser Wilhem 2., og dets allierede, besejret af en rkke lande omfattende [[Storbritannien]], [[USA]], [[Frankrig]], [[Rusland]] og andre. Ansvaret for krigens udbrud blev af sejrherrerne direkte lagt p det national-militaristiske kejserlige Tyskland. Det var Tyskland som startede krigen med sit angreb p Frankrig igennem Belgien. Frankrig som tidligere havde lidt et nederlag til [[Preussen]] (en stat som et r senere sammen med andre omrder dannede Tyskland) i den [[fransk-preussiske krig]] i 1870, krvede kompensation for sin finansielle ruin under 1. verdenskrig (og for dens ydmygelse i den tidligere krig). Dette indebar at de forskellige fredstraktater, specielt [[Versaillestraktaten]], indfrte betaling af strenge finansielle kompensationer fra Tyskland, samtidig med at landet mtte affinde sig med en lang rkke konomiske og militre begrnsninger.

En ny demokratisk tysk republik, kendt som [[Weimarrepublikken]], opstod efter 1. verdenskrig. Efter en periode med nogen succes, blev republikken ramt af hyperinflation og en rkke andre alvorlige konomiske problemer. Hjre-nationale under en lang rkke bevgelser, mest udbredt [[Adolf Hitler]]s nazi-parti, gav de ydmygende betingelser i fredsaftalen for 1. verdenskrig, demokratisk svaghed, marxister og jderne, som de pstod havde et finansielt kvlertag p Tyskland, skylden for det konomiske morads (dolkestdslegenden).

Hitler blev udnvnt til rigskansler den 30. januar 1933 af den aldrende prsident [[Paul von Hindenburg]]. Hitlers regering gennemfrte sin magt i udstrakt grad ved brug af de ekstraordinre rettigheder som grundloven gav prsidenten. Disse rettigheder muliggjorde, at regeringen effektivt kunne omg rigsdagen. 
Rigsdagsbranden i [[1933]] medfrte udelukkelse af kommunisterne, hvilket gede hjrefljens stemmeandel.
En passus i weimarrepublikkens grundlov sagde at ved prsidentens dd, ville hans embede midlertidigt blev overtaget af kansleren. Et resultat af dette blev, at ved Hindenburgs dd overtog Adolf Hitler embedet som prsident, og han kunne hermed bruge dette embede sammen med sin vrige magtbase til at opn diktatorisk kontrol med Tyskland.

Ogs den italienske konomi gennemgik en stor tilbagegang efter 1. verdenskrig. Anarkister, kommunister og andre socialistiske agitatorer opnede stor magt i fagforeningerne, og mange var alvorligt bekymrede for, at en kommunistisk revolution var nrt forestende.

Efter at en rkke af liberale regeringer forgves havde forsgt at forholde sig til denne trussel, inviterede den [[italien]]ske konge, [[Victor Emmnauel III]], den hjreorienterede politiker [[Benito Mussolini]] og hans fascistparti til at danne regering i 1922, efter deres hovedsagelig symbolske ''Marcia su Roma'' (Marchen til Rom). Fascisterne bevarede en bevbnet paramilitr flj, som var ansat til at bekmpe anarkister, kommunister og socialister.

Efter en rrkke havde Mussolini tilkmpet sig diktatorisk magt, og Italien blev en politistat. Den 7. januar 1935 underskrev Mussolini og den franske udenrigsminister Pierre Laval den italiensk-franske aftale.

I mellemtiden, i Tyskland, ndrede den tyske frer Adolf Hitler sit fokus til udenrigspolitikken nu da hans indenrigspolitiske magt var befstet. En rkke beslutninger, som indebar en stigende udfordring til de tidligere besejrere af Tyskland, blev indfrt.

Den 16. marts 1935 blev Versaillestraktaten overtrdt, da Hitler beordrede en genoprustning af Tyskland. Militr vrnepligt blev indfrt (traktaten krvede at den tyske hr ikke oversteg 100.000 mand).

Disse tiltag medfrte ingen andre sanktioner end officielle protester fra Storbritannien og Frankrig (Storbritannien og Tyskland indgik i 1935 en fldeaftale, der bl.a. udvidede grnserne for Tysklands fldeoprustning). Disse lande var i langt hjere grad fokuseret p de konomiske betingelser i traktaten end p de militre. Mange briter flte selv at restriktionerne p Tyskland i Versaillestraktaten var for hrde, og var derfor af den opfattelse at Hitlers ml alene var at fjerne de vrste konsekvenser af traktaten. Den 7. marts frte Hitler, uden modstand, sine tropper ind i Rhinlandet. Under Versaillestraktaten skulle Rhinlandet vre et afmilitariseret omrde. Frankrig nskede at omrdet skulle vre en buffer mellem dem selv og Tyskland.

Den frste tyske erobring var [[strig]]. Efter at Italien havde tilsluttet sig Antikominternpagten i 1937, og dermed fjernet den strste forhindring for en tilslutning af strig til Tyskland, erklrede Tyskland anneksionen den 12. marts 1938 (''[[Anschluss]]''). Hermed blev strig en tysk provins under navnet Gau Ostmark.

Med strig som en del af riget, flyttede Hitler fokus til [[Tjekkoslovakiet]]. Hans frste ordre var at indlemme [[Sudeterland]], et bjergomrde i den nordstlige del af landet. Med strig p tyske hnder, var den lille stat nsten omringet. Efter lange forhandlinger og udbredte krigstrusler fra Hitler, tog den britiske premierminister [[Neville Chamberlain]] og de franske ledere af sted for at "glde" Hitler, selv om Storbritannien tidligere havde garanteret for Tjekkoslovakiets sikkerhed. [[Mnchen-aftalen]] den 30. september 1938 tillod tyske tropper at bestte Sudeterland. Tjekkoslovakiske reprsentanter blev ikke inviteret til forhandlingerne. De var strkt imod at opgive Sudeterland, men var magteslse overfor den tyske militre magt uden britisk og fransk sttte. Et par mneder senere, i marts 1939, kom den resterende del af Tjekkiet under tysk styre. Den 14. marts erklrede Slovakiet sig uafhngigt og blev anerkendt af Frankrig, Storbritannien og andre vigtige magter. Den slovakiske stat forsgte at undg nazificering, men blev endeligt besat af Nazi-Tyskland i september 1944.

Italien, som stod overfor modstand fra Folkeforbundet p grund af sin krig i Etiopien, dannede en alliance med Nazi-Tyskland, som havde forladt Folkeforbundet i 1933. I maj mned 1939 dannede Tyskland Stlpagten, som udvidede deres alliance og etablerede en Rom-Berlin akse.

=== Krigsudbrud i Europa ===
Tyskland og Sovjetunionen, de to mgtigste diktaturer i Europa, var inddte modstanderne, men politiske realiteter gjorde at de kunne underskrive en ikke-angrebspagt (Molotov-Ribbentrop pagten) i august 1939 indholdende en hemmelig passus om at opdele Polen, de baltiske lande og Finland imellem sig.

Krig brd ud i Europa den 1. september 1939 da Tyskland invaderede Polen, til hvem bde Storbritannien og Frankrig havde givet garantier. Den [[17. september]] invaderede Sovjetunionen Polen fra st. Polen blev hurtigt erobret, og hovedparten af hren og dens enheder overgav sig den 5. oktober. Polske tropper vedblev dog at kmpe p de Allieredes side under hele krigen.


P trods af den store aktivitet p stfronten, var grnsen mellem Frankrig og Tyskland srdeles fredelig. Perioden som var prget af "manglende" krigskonfrontationer fortsatte indtil den 10. maj 1940.

=== Krig i Skandinavien ===
En rkke andre lande blev dog inddraget i konflikten p dette tidspunkt. De baltiske lande flte per den [[28. september]] 1939, at de ikke havde nogen anden mulighed end at tillade Sovjetunionen at oprette baser og udstationere tropper p deres territorium.

[[Finland]] blev den [[30. november]] 1939 invaderet af Sovjetunionen. Dette startede [[Den finske Vinterkrig]]. Efter mere end tre mneder med hrde kampe og store tab, opgav Sovjetunionen sin invasion. I en fredsaftale den 12. marts opgav Finland 10% af sit territorium. Finnerne var bitre over at have mistet mere land end de mistede p slagmarken. Hitler mente, at dette resutat viste, at Den Rde Hr ikke ville blive noget problem for Tyskland p et senere tidspunkt.

Den [[9. april]] [[1940]] indledte Tyskland med [[Operation Weserbung]]  besttelsen af Danmark og Norge. Angrebet blev fremlagt som en defensiv manvre for at hindre Frankrigs og Storbritanniens planer om at invadere disse lande med det forml at kontrollere eksporten af svensk jernmalm og Nordatlanten. Efter en fejlslagen britisk kampagne i Norge var Finland og Sverige fysisk afskret fra Vesten. Som en konsekvens heraf lagde Tyskland pres p det neutrale Sverige for at f landet til at tillade transit af forsyninger og soldater p orlov. Tysk tilstedevrelse i Finland blev af finnerne anset som en forbedring af deres strategiske situation.

=== Krigen kommer til vestfronten ===

Den 18. marts 1940 blev Hitler og Mussolini enige om at gre Stlpagten til en alliance mod Frankrig og Storbritannien. Spgelseskrigen ophrte da vestfronten blev bnet med det tyske angreb den 10. maj p Belgien, Holland og Luxembourg. Hermed blev den franske Maginotlinje omget.

Efter den hurtige invasion, gik de tyske styrker allerede den 13. maj mod Frankrig. De valgte ruten igennem Ardennerne. Frankrig havde beget den katastrofale fejl at lade dette omrde vre nsten uforsvaret, ud fra den forestilling at omrdet ikke kunne passeres af kampvogne. De fleste allierede styrker var i Flandern, hvor de afventede en gentagelse af 1. verdenskrigs krigsudvikling. Dermed var de afskret fra det centrale Frankrig. Dette kombineret med en langt bedre kommunikation mellem de tyske styrker gjorde, at slaget om Frankrig blev en kort affre. Slaget varede seks uger, hvorefter Frankrig overgav sig.

Frankrig blev yderligere ydmyget ved at Hitler arrangerede at overgivelsesdokumenterne skulle underskrives i den samme jernbanevogn hvor den tyske overgivelse var blevet underskrevet i 1918. Frankrigs nederlag efterlod Storbritannien og dets imperium alene i krigen mod Tyskland. Heldigvis for Storbritannien blev den strste del af hren evakueret ved en redningsaktion ud for den nordlige franske havn Dunkirk. Den succesfulde evakuering blev i propagandamssig forml brugt til at dreje et ellers katastrofalt nederlag, til noget som lignede en sejr hos det britiske folk. Ialt blev 330.000 mand sejlet ud fra strandene, heraf var 230.000 briter.

Tyske luftstyrker blev i stort antal udstationeret i det nordlige Frankrig for at forberede vejen for en eventuel invasion af Storbritannien under kodeordet Operation Slve. Luftkampene som blev igangsat af Luftwaffe mod RAF, blev kendt som slaget om Storbritannien. Det er idag bredt anerkendt at en eventuel invasion ikke ville kunne vre afviklet succesfuld, ogs selv om det var lykkedes Luftwaffe at drive RAF vk fra det britiske luftrum over kanalen og det sydlige Storbritannien. Storbritannien ville stadig have sine jagere i den centrale del af Storbritannien samt sine bombestyrker og kystjagereeskadriller, som var placeret i den nordlige del af landet. Hertil kom en betydelig ildkraft fra den strke britiske flde. Slaget om Storbritannien blev med en meget lille margen vundet af det britiske RAF, og Luftwaffe skiftede herefter taktik og gik over til bombekampagner mod de vsentligste engelske byer.

Under bombekampagnerne blev alle de vsentlige britiske industriomrder udsat for kraftige bombardementer. Specielt London blev ramt, hvor bombekampagnen, med natlige togter, varede i flere mneder. vrige mlomrder var Birmingham og Coventry, og vsentlige strategiske ml som den maritime havn i Plymouth og Kingston upon Hull havnen.

Krigen i luften tiltrak verdensomspndende opmrksomhed. Da der p dette tidspunkt ikke var vsentlige land- eller sbaserede slag, blev luftkrigen anset som srdeles kritisk. Trfningerne i Slaget om Atlanterhavet og de britiske kommandoangreb i det besatte Europa blev overskygget af luftkrigen.

=== Luftbombardementer ===
Den militre doktrin fr 2. verdenskrig havde vret at blger af bombetogter mod fjendes byer ville skabe massepanik og fre til et hurtigt kollaps af fjendens modstandsvilje. Som en konsekvens heraf havde RAF opbygget en forholdsvis stor strategisk bombeflykapacitet. Det tyske luftvben var i modstning hertil udstyret til at yde hren sttte. De tyske bombefly var derfor mindre end deres britiske modstykker, og tyskerne udviklede aldrig et fire-motoret tungt bombefly som kunne modsvare Lancster, B-17 eller B-24.

Den strste koncentration af tyske bombetogter p britiske byer var fra efterret 1940 til forret 1941. Herefter blev en vsentlig del af Luftwaffe overfrt til stfronten. Tyske togter fortsatte i mindre skala i resten af krigen, og senere blev ogs V-1 og V-2 raketter anvendt. Balancen i form af bombetonnage der blev anvendt mod modparten skiftede dog kraftigt i RAF's favr, efterhnden som deres kapacitet blev opbygget. I 1942 kunne den britiske bombekommando sende 1.000 bombefly p togt over en tysk by. Det krvede dog at samtlige fly, inklusiv trningsfly blev anvendt i togtet. Det var frst i 1943 at disse store bombetogter blev en mulighed uden specialplanlgning og inddragelse af alle ressourcer. Fra 1942 og fremefter blev krigsindsatsen suppleret af det amerikanske 8. luftvben. Briterne foretog togter om natten og amerikanerne om dagen. I 1943 blev Hamborg ramt af en af historiens vrste ildstorme, startet af et bombetogt. 40.000 mennesker blev drbt. Bombetogtet blev alene overget - i form af antallet af ofre - af bombetogtet mod Dresden i 1945, bombningen af Tokyo og atombomberne. Udover den direkte skade som bombetogterne havde, medfrte de ogs at en lang rkke ressourcer blev anvendt p luftforsvar.
Allerede tidligt i krigen udviklede begge parter nye, for den tid avancerede teknikker. Det drejede sig om radiopejling af ml. Radar osv.
=== Balkan ===

Italien invaderede Albanien den 7. april 1939 og Grkenland den 28. oktober 1940. Resultatet blev dog langt fra den succes de tyske styrker havde opnet ved deres offensiv i Frankrig. Ikke alene lykkedes det ikke at erobre Grkenland, men det grske modangreb havde s stor fremgang, at det blev frt helt ind i Albanien. Dette udlste tysk intervention, som ogs ndvendiggjorde en invasion af Jugoslavien, hvor et pro-tysk kup var mislykkedes et par dage fr. Britiske styrker blev sendt fra gypten til Grkenland, men led et sviende nederlag. Efter at det grske fastland var erobret, drejede tyskerne opmrksomheden mod Kreta. Slaget om Kreta blev en massiv luftoperation, hvor tyske faldskrmstropper i stort antal blev anvendt. en blev erobret, men de tyske tab var s store, at de ikke senere i krigen forsgte sig med en lignende operation.
Efter at Balkan nu var p tyskernes hnder, blev deres nste operation igangsttelsen af den i historien strste militre landoffensiv, hvis starttidspunkt flere gange var blevet udskudt.

=== stfronten ===
Den 22. juni 1941 igangsatte tyskerne en overraskelsesinvasion af Sovjetunionen under betegnelsen operation Barbarossa. De frste uger af invasionen var katastrofale for den sovjetiske hr p trods af at Stalin flere gange var blevet advaret om invasionen, dels fra hans egene efterretninger og dels fra englnderne, der havde data af hj kvalitet fra [[Enigma]]. Store hrenheder blev omringet og overgav sig. Luftvbnet blev nrmest udslettet p jorden. Det var dog ikke alene tyske hrenheder som var en del af invasionen. Italienske, ungarske og rumnske tropper var ogs en del af kampagnen.

Situationen i Finland var meget speciel. Finland erklrede sig frst neutral, men med bde tyske og sovjetiske tropper p deres omrde, og velforberedte til en krig p tysk side da Sovjetunionen angreb den 25. juni. Den flgende konflikt fra 1941-1944 har fet navnet fortsttelseskrigen, med reference til en fortsttelse af Vinterkrigen.

Operation Barbarossa havde fra tysk side en rkke svage punkter. Det mest alvorlige var den logistiske. I sidste ende var det logistikken, som var afgrende for hvilke muligheder den tyske hr havde. De enorme distancer i Sovjetunionen indebar, at tyskerne ikke kunne avancere mere end deres forsyningslinjer tillod. Da det tyske angreb stoppede foran Moskva den 5. december 1941, kunne styrkerne ikke avancere yderligere. Der var simpelthen ikke forsyninger nok som nede frem til fronten til at et ordentligt forsvar kunne organiseres, for ikke at tale om offensiver. Tidsplanen for det tyske angreb var planlagt ud fra, at den sovjetiske hr ville kollapse fr den russiske vinter satte ind. At dette ikke skete, pvirkede kraftigt de tyske planer. Fedtet i lejerne p de tyske kampvogne frs, og tyskerne mtte tage vintertj fra dde russiske soldater for at overleve. Hvis tyskerne havde omringet Moskva, s havde russerne bedt om vbenstilstand, da Moskva var knudepunkt for alle de sovjetiske jernbaner, og landet havde ikke tid eller lastbiler nok til at forbinde jernbanerne bag en front st for Moskva.  

Under deres lange tilbagetrkning anvendte de russiske styrker den brndte jords taktik. De brndte afgrder og delagde bygninger og anlg efterhnden som de trak sig tilbage for de fremadstormende tyske tropper. Dette forgede drastisk de tyske forsyningsproblemer, samtidig med at tabene p grund af den frygtede russiske kulde og russiske modangreb steg kraftigt. Flere hundrede tusinde af mnd dde p grund af disse faktorer.

P trods af problemer med yderligere at fremskynde deres fremrykning havde tyskerne p dette tidspunkt erobret et enormt omrde. Tilbageerobringen af dette omrde kom til at koste Sovjetunionen dyrt og varede indtil sent i 1944.

De store erobringer af tyskerne bragte dem ogs tt p Leningrad (nu Sankt Petersborg), og udlste hermed en af krigens tragedier - belejringen af Leningrad. Finske tropper stdte frem mod byen fra nord, og den tyske vrnemagt fra syd. Den finske verstbefalende Mannerheim var stoppet ved floden Svir og afstod fra at angribe byen. Hitler derimod beordrede at byen skulle "fjernes fra jordens overflade", sammen med hele sin befolkning. Byen blev derfor ikke stormet. Den tyske hr blokerede/omringede i stedet byen, for at sulte den ihjel, samtidig med at bombefly og artilleri sendte en regn af bomber og granater over byen. Cirka en million civile dde under belejringen af Leningrad. 800.000 af sult. Belejringen varede 900 dage, og da den var mest omfattende var den eneste vej ind og ud af byen over den tilfrosne s Ladoga, midt imellem de tyske og finske linjer, man anlagde endog en jernbane p isen.

Med vinteren 1941/42 overstet begyndte den tyske hr at forberede yderligere offensive aktioner. Fremfor en offensiv mod Moskva, blev prioriteringen ndret til Stalingrad (nu Volgograd) i Kaukasus. Stalingrad (vest for floden) blev erobret med undtagelse af nogle sm modstandslommer, men kampagnen tog en katastrofal vending for de tyske styrker. 

Ubeslutsomhed hos Hitler, uenighed blandt hjtstende tyske officerer og udstrakte forsyningslinjer kombineret med lngerevarende bykampe i Stalingrad gjorde den tyske stilling udsat. I et forsg p at fremskynde byens fald blev nsten samtlige tyske styrker (inklusiv reserver og pansertropper; som infanteri) indsat i selve byen. Flankerne blev herefter alene forsvaret af forholdsvis svage rumnske og ungarske styrker. Efter en sovjetisk modoffensiv (operation Uranus) i november 1942, blev den tyske 6. hr, sammen med den 4. panser hr afskret i bykernen. Sult, mangel p mad og ammunition gjorde at "kedlen" gradvis blev mindre og mindre. Hitler beordrede at ingen tyske tropper mtte overgive sig; de skulle kmpe til sidste mand og sidste patron, og udnvnte symbolsk Paulus til general-feltmarskal, da ingen tysk soldat med den rang tidligere havde overgivet sig. Dette skete alligevel i begyndelsen af februar 1943. Begge sider led store tab i slaget om Stalingrad, som blev et af historiens mest blodige slag. Det ansls at 2 millioner mennesker dde i slaget, herunder 500.000 civile.

Efter Stalingrad forsvandt det tyske initiativ. Sovjet formede dog ikke at gribe dette fuldt ud, idet et modangreb i forret 1943 af von Manstein stoppede det sovjetiske angreb. Slaget ved Kursk blev det strste panserslag historien endnu havde set, og den sidste strre offensiv p stfronten af tyskerne. Gode efterretninger havde forberedt Sovjetunionen p det tyske modangreb og de havde forberedt massive forsvarslinjer omkring Kursk. De stoppede det pansrede tyske angreb og var herefter i offensiven indtil Berlin blev erobret i maj 1945.

Sovjetunionen kom til at "bre" den strste del af omkostningerne ved 2. verdenskrig. Den anden front i Europa der skulle aflaste stfronten begyndte ikke fr D-dag (med undtagelse af invasionen af Italien). Landet havde derfor flere ofre end i samtlige vrige lande tilsammen. Cirka 27 millioner dde, heriblandt mere end 13 millioner civile. Mange civile blev myrdet i erobrede byer af nazister, der ansl befolkningen for at vre undermennesker, dels havde man planer om at genbefolke landet med tyskere. 

Sovjetunionen kmpede dog ikke alene, forsyningskonvojer sejlede under stor risiko forsyninger til landet. Tyske styrker blev anvendt til at beskytte kystlinjer mod angreb som aldrig blev ivrksat og til at bemande antiluftskyts over hele Europa. Sovjetunionen tog heller ikke aktiv del i sslagene, bombeoffensiverne og sejren over Japan.

=== Nordafrika ===
Den nordafrikanske kampagne begyndte i 1940, da sm britiske styrker i [[gypten]] standsede en italiensk fremmarch i Libyen. Den britiske fremgang blev stoppet i 1941 da tyske tropper under [[Erwin Rommel]] blev landsat i Libyen. Dette frte til kamphandlinger som kulminerede i de to slag ved el-Alamein. Det frste slag foregik i sommeren 1942. Tyskerne havde avanceret til [[el-Alamein]], det sidste forsvarspunkt for de allierede fr Alexandria og [[Suez-kanalen]]. Som i Sovjetunionen manglede de tyske tropper forsyninger, og det britiske forsvar stoppede deres offensiv. Det andet slag ved el-Alamein foregik sent om efterret 1942, og denne gang var de britiske styrker i offensiven. Rommel blev tvunget tilbage, og mtte fortstte sit tilbagetog helt til [[Tunesien]].

For yderligere at underbygge denne sejr, gik amerikanske og britiske styrker i land i [[Marokko]] og [[Algeriet]] den 8. november 1942 i [[operation Torch]]. Vichy-franske styrker gav alene begrnset modstand, fr de skiftede side. De tyske og italienske styrker var herefter fanget mellem de allierede styrker, der avancerede fra bde st og vest. De tyske tropper blev presset ud af Afrika den  13. maj 1943, og de resterende 250.000 tyske tropper overgav sig (cirka samme antal som ved Stalingrad).

=== Invasion af Italien ===

Med udgangspunkt i den nordafrikanske kystlinje, foretog de allierede nu et angreb ind i hvad Churchill kaldte Europas blde mave.

Som forlber for dette angreb blev [[Sicilien]] erobret den 10. juli 1943. Som en direkte konsekvens heraf blev Mussolini afsat den 25. juli 1943. Han blev arresteret og sat i husarrest i et isoleret bjergrekreationsomrde. Hans efterflger, General Pietro Badoglio, forhandlede en vbenhvile med de allierede den 8. september 1943.

Tyskerne handlede hurtigt i situationen med en afvbning af de italienske styrker og etableringen af en strk forsvarslinje.

De allierede styrker gik i land p det italienske hovedland den 9. september 1943. Amerikanerne ved Salerno, briterne ved Taranto.

Mussolini blev befriet af tyske tropper og genindsat som overhoved for et nazisisk lydland i det nordlige Italien. Han fortsatte i denne rolle indtil han blev fanget og hngt den 28. april 1945.

Tyskerne havde bygget en strk forsvarslinje i bjergene - Gustavlinjen, hvor de allierede styrker led store tab. Til sidst blev linjen dog indtaget ved angreb mod Monte Cassino fra syd og ved landgang nord for linjen ved Anzio.

De allierede indtog Rom den 4. juni 1944, to dage fr landgangen i Normandiet. Tyskerne opstillede en ny forsvarslinje lngere mod nord - Gothic-linjen. De allierede foretog en landgang i det sydlige Frankrig i august for at true den tyske flanke, samtidig med at de angreb Gothic-linjen den 10. september. Offensiven fra de allierede og enkelte italienske styrker fortsatte indtil de tyske tropper i Italien overgav sig den 29. april, to dage efter at Mussolini var blevet fanget.

=== Befrielsen af Frankrig ===
Omtrent samtidig med befrielsen af Rom, kom den lnge ventede invasion af Frankrig. Under Operation Neptun og den flgende Operation Overlord (ogs kaldet [[D-dag]]) blev allierede tropper sat i land i Normandiet den 6. juni [[1944]]. En to mneder lang kampagne fulgte herefter hvor amerikanske, britiske og canadiske tropper opbyggede et brohoved samtidig med, at de var involverede i hrde kampe med tyske tropper. Da udbruddet fra brohovedet blev igangsat skete det hurtigt, og amerikanske tropper under Patton krte hurtigt over Frankrig mod den tyske grnse. Tyske tropper der havde kmpet i Normandiet var omringet i et omrde omkring Falaise.

Meget omfattende bombninger af den tyske infrastruktur og byer var rsag til enorme tab og delggelser. Internt i Tyskland overlevede Hitler flere attentatforsg. Det mest alvorlige den 20. juli, hvor han blev lettere sret. Operation Neptun blev kombineret med en invasion af det sydlige Frankrig i august mned under betegnelsen operation Dragoon. Den samlede kampagne betegnes som operation Overlord. I september, var tre allierede hrgrupper opstillet ved det tyske forsvar i vest. Det var en forsigtig optimisme over at krigen i Europa mske ville vre over ved udgangen af 1944.

De allierede pressede krigslykken med operation Market Garden. Et forsg fra de allierede p at erobre en rkke broer ved et luftbret angreb. Forsget blev gjort for at bne en vej ind i Tyskland og for at befri det nordlige Holland. Der var dog store tyske styrker tilstede, og den britiske 1. luftbren division blev nsten udryddet.

Den kolde vinter i 1944, sammen med en drlig forsyningssituation for de allierede frte til en stagnation p den vestlige front. Amerikanerne kmpede hrdt ved slaget om Hurtgen skoven, og s lnge at de allierede var optaget af forsvarsaktioner, var det svrt at planlgge offensive tiltag.

Dette skiftede den 16. december 1944, da tyskerne indledte en modoffensiv i slaget om Ardennerne. Det lykkedes de tyske styrker at drive de allierede tilbage og omringe en rkke amerikanske styrker. Det lykkedes dog de allierede at standse modoffensiven og tilsidst at presse tyskerne tilbage igen. Slaget om Ardennerne blev tyskernes sidste store offensiv i krigen.

Den sidste forhindring for de allierede var Rhinen. Den blev krydset i april 1945, og herefter l vejen ben til Tyskland. De sidste tyske styrker i vest blev omringet i Ruhr-omrdet.

=== Krigen slutter ===
Den 25. april 1945 mdtes amerikanske og russiske tropper ved floden Elben, og de delte dermed Tyskland op i to dele.

Da alt nu var tabt valgte Hitler at beg selvmord i sin bunker sammen med sin elskerinde Eva Braun, som han gtede i sidste jeblik. Det tyske rige blev opdelt i allierede kontrolzoner, Sovjetunionen i st og et omrde under flles britisk/fransk/amerikansk kontrol, det senere Vesttyskland. De officielle kapitulationsdokumenter blev underskrevet af General Alfred Jodl den 7. maj 1945. Den 8. maj blev erklret for sejrsdag i Europa.

Under fremmarchen igennem de tidligere tyske besttelsesomrder og selve Tyskland stdte de allierede styrker p en rkke koncentrationslejre og faciliteter, som var blevet anvendt af nazisterne til at fngsle og udrydde cirka 12 millioner mennesker. Den strste enkeltgruppe var jder (cirka halvdelen iflge Nrnberg processen). Men ogs sigjnere, slaver, katolikker, homoseksuelle og andre minoriteter og handicappede var blandt ofrene. Den mest omtalte af disse ddslejre er Auschwitz, hvor mere end 2 millioner mennesker blev drbt. Folkemordet "Holocaust" er blevet en vsentlig del af historien om 2. verdenskrig.

I maj og juni 1945 blev tusinder af flygtninge fra Jugoslavien og Sovjetunionen samlet i strig og sendt retur via operation Keelhaul. Flygtningene blev enten skudt eller deporteret af Sovjetunionen. Ogs det slagne Finland og det neutrale Sverige sendte flygtninge retur til samme skbne.

== Stillehavet ==

=== Forudgende begivenheder ===
I Stillehavsregionen blev krigen ikke officielt erklret mellem de stridende parter fr efter det japanske angreb p [[Slaget om ]] den 7. december 1941. Der var dog en lang rkke af kampe igennem 1930'erne, specielt med baggrund i den politiske uro i Kina og landets deraf flgende militre svaghed. Dette p et tidspunkt hvor Japan stod strkt og havde en meget militristisk og ekspansiv idelologi.

I 1920'erne blev Kina opdelt i en rkke regioner, som hver isr havde sin egen krigsherre. Den centrale regering var derfor svag, og Japan gede sin indflydelse igennem en rkke traktater med den centrale regering. Situationen var dog strk ustabil, da traktaterne i tilflde at et totalt sammenbrud i Kina ikke ville kunne opretholdes samtidig med at et strkere Kina ville kunne fremtvinge nye og mindre fordelagtige aftaler for Japan.

I 1927 ledte Chiang Kai-Shek og den nationale revolutinre hr en kampagne mod krigsherrerne. Det lykkedes Chiang militrt at bekmpe krigsherrerne i det sydlige og centrale Kina og komme tt p en alliance med krigsherrerne i det nordlige Kina. Frygt for at Zhang Zueliang (Krigsherren med kontrol over Manchuriet) ville erklre en alliance med Chiang fik Japan til at gribe ind og oprette en marionetstat i Manchuriet.

